ORBIT
Gruppeudstilling med Astrid Myntekær, Ida Kvetny og Diana Velasco
Huset i Asnæs

Udstillingsperiode:  d. 14. juli til d. 12. august 2018

 

Link: https://kunsten.nu/artguide/calendar/orbit/

Med udstillingen ORBIT tager de tre kunstnere udgangspunkt i paradokser omkring tid, kredsløb og sanselighed. De har skabt et samlet projekt, hvor keramiske værker, fotografier og installation tilsammen danner et univers, som publikum bliver inviteret med ind i – et parallelt univers af energifelter, der kredser om hinanden.

I det første rum møder beskueren Diana Velasco og Ida Kvetnys totalinstallation af keramik og fotografi. Installationen beskæftiger sig med tyngdekraft, materialitet og menneskeskabte konstruktioner. Ida Kvetnys ekspressive energifelter har sneget sig ind på fladen af fotografiet. Fra loftet hænger kugleformede keramik- og plastikskulpturer, der går i dialog med motiverne fra fotografierne. Astrid Myntekjær arbejder med lys som omdrejningspunkt og har til HUSET i Asnæs skabt en installation bestående af kobber-mobiler, som udstråler en universel livsenergi med referencer til healing, science fiction, naturvidenskab og spiritualitet.