KE-HFKD

23-02-2018 – 25.03.2018

Velkommen til åbning af 2 nye udstillinger på HFKD

I 2017 lavede Huset for Kunst og Design (HFKD) et samarbejde med Kunstnernes efterårsudstilling (KE). KE er en censureret kunstudstilling, der siden 1915 årlig er afholdt i Den Frie Udstillings bygning i København. KE er en offentligt anerkendt åben udstilling, hvor enhver kan indsende arbejder til censurkomitéen. Censurkomitéen udpeges af KE bestyrelsen og består af udvalgte professionelle kunstnere og kunstkritikere. Talrige danske kunstnere har debuteret på KE. Ud af de 37 antagne kunstnere på KE 2017 har HFKD udpeget 2 kunstnere som udmærkede sig særligt ved deres værker, disse 2 kunstnere er blevet inviteret til at udstille deres værker på HFKD. De udvalgte kunstnere er:
Zuhra Hilal-Harvaldmed udstillingen An Exploration of the Nameless Anatomy
Malene Jorck Heide-Jørgensen med udstillingen Rum for Kunstopdragelse

Udstillingen åbner fredag d. 23. Februar kl. 16-19

http://www.hfkd.dk/

”Rum for Kunstopdragelse” er et koncep- tuelt værk, hvor alle Københavnske folkeskolers billedkunstværksteder har været involveret. Værket består af de 34 forskellige værksteder som Malene Jorck fik adgang til. Konkret har optagelserne forløbet sig over halvanden år. Fra foråret 2014 til efteråret/vinteren 2015. Et udvalg af værkerne er vist i udstillingen på HFKD, mens samtlige fotos kan opleves som bog i cafeen på Huset.

”Rum for Kunstopdragelse” henviser til det rum, der for nulevende danskere enten har været betegnet som en tegne- stue, et formningslokale eller som i dag; billedkunstværksted. Det at opdrage i

– og med kunst har ofte været omdrej- ningspunkt for diskussion.

Ved undervisningspligtens indførelse
i 1814 er hovedstadens skoler de eneste
i landet, der lovmæssigt er forpligtet til
at have billedkundskab i undervisningen Tegning er på dette tidspunkt betegnel- sen for en begivenhed i en ikke faginddelt skole, der både skal danne de unge menneskers æstetiske sans og samtidig give dem et nyttigt redskab til videre uddannelse.

I tegnefagets tid tegnede eleverne nøje efter lærens anvisninger. Gerne i samtidige rytmiske linjer henover et papir. Eller eleverne skulle gengive geometriske og ornamentale former, der trinvis blev mere komplicerede. Eleverne skulle lære et håndværk. Tegnefaget var i direkte forbindelse med teknisk skole, der havde gavn af den håndværksmæssige kunnen de unge ( mænd) havde med sig fra sko-

len. I begyndelsen af det 19. århundrede blev de tegnepædagogiske kredse op- mærksomme på røster fra udlandet, der via forskning argumenterede for barnets tvangsløse frie tegning. “Barnetegningen” blev anskuet som værende i tæt for- bindelse med elevens udvikling og lærerens anvisninger blev nu anset som forstyrrende på barnet naturlige udvikling. I denne nye ånd ændredes Tegning til Formning (1958). I folkeskolens læreplan for formningsfaget i 1960 får eleverne ansvaret for; ”effektivt at udnytte evner, anlæg og opnåede færdigheder og bringe materialerne til fuld udnyttelse”. Samtidig bliver formningsfaget udvidet til nu at være et obligatorisk fag fra 1. til 9. klasse og fortsætter sådan de følgende 12 år (1958-1970).

I 1991 ændrer billedfaget betegnelse til billedkunst som konsekvens af et
ønske om en større vægt på teori i sammenhæng med det produktive til en elevgruppe fra 1. til 5. klasse dvs. elever i alderen fra 6 til 11 år. I dag kan vi læse ud fra fællesmål for billedkunst at billeder skal forstås som tekst i et bredt tekstbegreb
i folkeskolen. Ligeledes når folkeskolens billedfag er blevet analyseret er det altid blevet gjort med ord. Og herfra har vi glemt billedets stærkeste våben. At det er – og handler i verden på konkret billedlig vis.

Om værket siger Malene Jorck selv: ”Jeg er interesseret i forholdet mellem kunst og læring. Det er f.eks. den viden, der opstår i billedbegivenheder som her; en viden, der udspringer af bevægelse, af handling og ud fra et gehør for materi-

alerne i situationen. I mine optagelser har værkstedet været mit materiale og kame- raet mit redskab. Således har jeg under- søgt hvordan værkstedets atmosfærer har haft betydning for indramningen af billedet i kameraet søger. At værkstedets stemning er billedets mulighed. En atmo- sfære kan beskrives som tonen i rummet og som jeg i kraft af min stemning indgår i og påvirker, som værkstedet påvirker mig (efter Gernot Böhme). Vi er altid alle- rede i atmosfærer. De er uhåndgribelige og den måde de håndgribelige redskaber, ting og sager er organiseret i værkstedet har betydning for den stemning, der møder mig under optagelsen og som jeg selv bidrager til via min egen stemning. Når jeg træder ind i, hvad der for mig er et ukendt værksted er det i samspillet mellem arkitektur, krop, lys, indretning, materialer, redskaber, luft og billede at jeg har søgt forståelse for billedværkstedets traditioner og praksis.”

Malene Jorck Heide-Jørgensen (f. 1977) er uddannet billedkunstner fra Glasgow School of Art med afgang i 2006.
Hertil har hun senere føjet en lærerud- dannelse (merit) på CV’et Det er disse to fagligheder som er stykket sammen i ”Rum for Kunstopdragelse”, der er foruden de fysiske værker også består

i en skriftlig afhandling fra Materiel Kultur Didaktik på DPU. Malene Jorck har udstillet på bl.a. Cobra-rummet i Lyngby, på Brænderigården i Viborg og Fiskerimuseet i Bergen.