gustav2

1 DAY ONLY!

Udstillingen Landet Atlantis
Af Gustav Løje og Martin Leonard Böttcher Messell

Den 2. januar kl. 17:30 åbner Blaa galleri igen med udstillingen Landet Atlantis. Fotograf Gustav Løje udstiller sine billeder, der er fremvisning af kortfilmen UNEMIC, musik of EP lavet af Martin Leonard Böttcher Messell  kl. 19:00, efterfulgt af en opførelse af EP’en landet Atlantis.

Blaa Galleri
Blågårdsgade 29
2200 Kbh N

Der berettes om Atlantis som det perfekte samfund, hvor alle havde nok og hvor livet var godt. I mange år levede atlantiderne lykkeligt i uskyldig stilstand, men i takt med at de blev rigere blev de grådigere, og de glemte deres lykke over livets spirituelle stilstand i jagten efter mere. Således er myten om Landet Atlantis fortællingen om det perfekte samfund der druknede i velstand og vækst og som straf styrtedes i havet af guderne.

Landet Atlantis har levet videre i mange afskygninger:
som en myte i støvede bøger
som inspirationskilde i Tom Kristensens krøllede hjerne
som subtile tankehallucinationer i hovederne på andre utilpassede individer
som en brændende drøm om undergang og ødelæggelse
som et technobeat til en morgenfest i institutionernes ruiner
Atlantis – hvor kan vi finde dig?
Atlantis – gik du nogensinde under?
– eller er du en profeti der venter på at gå i opfyldelse?

Den 2 januar år 8.017 f. kr. forsvandt Landet Atlantis fra jordens overflade.
I anledning af 10.000 års jubilæet for utopiens undergang indbydes der til fernisering på auditive og visuelle reflektioner over Landet Atlantis.

Klokken 17:30 åbner dørene til BLAA GALLERI.
Klokken 19:00 fremvises kortfilmen UNEMIC efterfulgt af en opførelse af uddrag fra EP’en “Landet Atlantis”.
Klokken 21:30 lukker og slukker vi og fortsætter til varmere stuer.

Der vil være mulighed for at slukke tørsten i vin undervejs.