oliver2

”Du Noon”
fotoudstilling af Oliver Salvesen.

Udstillingsperiode: 13. – 29. januar 2017.

Vess
Oehlenschlægersgade 36
1663 København V

Her bliver vi taget med på en rejse ind i den fattige, sydafrikanske ghetto ”Du Noon”, hvor pengene er små og drømmene store. Du Noon er et af de såkaldte townships, der blev oprettet i Sydafrika under apartheid med formålet at gruppere sorte arbejdere uden for byerne. Og som stadig er mærket af fortidens politiske og sociale system.

Gennem flere måneder har Oliver Salvesen boet i Du Noon, hvor han med tiden er blevet venner med de lokale og fået lov til at fotografere dem helt uden filter. Oliver har brugt sit kamera til at indfange nogle af hverdagens små og store øjeblikke, sådan som de nu engang er. Resultatet er en række stærke sort/hvid-billeder, der råt for usødet viser livet som det leves i en af verdens fattigste byer.