21. JANUAR – 5. MARTS 2017
EXTRACT
YOUNG ART PRIZE – CPH 2017
EXTRACT er et koncentrat af årets nyuddannede kunstnere, et håndplukket udvalg blandt de mest
talentfulde kunstnere fra danske og internationale kunstakademier og et stærkt afsæt for nye kunstnere til at
vise deres bedste. Til januar er det sjette gang, at Kunstforeningen GL STRAND præsenterer udstillingen
EXTRACT, og vi har været på besøg på afgangsudstillinger ved Central Academy of Fine Art i Beijing,
Royal College of Art i London og Det Kgl. Danske Kunstakademi i København for at finde udstillingens
kunstnere. Med valget af de to internationale kunstakademier har vi denne gang ønsket at undersøge, hvad
der kommer ud af at tage en højere uddannelse ved det største kunstakademi i Kina eller ved verdens bedst
rangerede kunstakademi, som ligger i London.
Efter snart 30 år med en stadig mere international kulturpolitik i Kina, er den kinesiske samtidskunstscene
blevet en af de vigtigste scener i verden. Den anerkendte kinesiske kunstner Xu Bing blev i 2008
vicedirektør ved Central Academy of Fine Art i Beijing og har siden været med til at give plads for mere
eksperimenterende kunstneriske linjer sideløbende med de mere klassiske kinesiske kunstretninger. Det er på
baggrund af denne udvikling, at vi ser frem til i udstillingen at præsentere to kunstnere udvalgt blandt flere
hundrede afgangselever fra CAFAs masteruddannelse 2016.
London er hjemsted for flere af verdens bedste kunstakademier, og i tidligere EXTRACT udstillinger har vi
derfor også udvalgt dimittender fra to af dem, Slade School of Fine Art og Goldsmiths College. Til denne
næste EXTRACT har vi besøgt afgangsudstillingen ved Royal Academy of Fine Art, som kun tilbyder en
masteruddannelse. Kunstakademiet er blevet vurderet til at være verdens bedste, hvorfor vi synes, at det
ville være interessant at invitere nyuddannede kunstnere herfra og se, hvad de har fået med sig fra den mest
anerkendte kunstskole i verden.
Blandt de danske kunstakademier har vi denne gang valgt at invitere tre kunstnere fra Det Kgl. Danske
Kunstakademi, hvor vi fandt niveauet særligt højt i år.
De deltagende kunstnere på EXTRACT – YOUNG ART PRIZE – CPH 2017 er:
Hannah Anbert (DK/Det Kgl.
Danske Kunstakademi), Rune Bosse (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Una Gunnarsdóttir (IS/Det Kgl. Danske
Kunstakademi), Holly Hendry (UK/RCA), Li Yuanchen (CHN/CAFA), Lotte Nielsen (DK/RCA), Zhang Yunfeng
(CHN/CAFA).
Lotte Nielsen
(DK) er dimitteret fra Royal College of Art. I sin
kunstneriske praksis har hun i de senere år været optaget af at
udforske begreber som tab og identitet med udgangspunkt i en
forladt lokation. Således også i afgangsværket, YAOI, som er både
en video og en bog om en gammel forladt biograf i Stenløse. Der
bliver ikke længere vist film på stedet, som har fået ny mening
gennem unges brug af huset som festlokale og tilflugtssted. Lotte
Nielsen er opvokset i Stenløse. I sin film og bog undersøger hun i
poetiske billeder og tekster biografen som metafor for sine egne
oplevelser af sin fars fremadskridende demens. I værkerne, som vi
–
ses i GL STRAND, dvæler Lotte Nielsen ved interiørets stemninger
og facader, som gradvist har ændret sig på samme måde, som hendes
fars demens har slettet mere og mere af hans hukommelse