The Broken Land 

Mazja Hillestrøm

Galleri Egelund

XMAS’17 – The Annual Winter Group Show. December 8, 2017 – January 20, 2018.

Mazja Hillestrøm har været på pilgrimsrejse til New Mexico. Med sig hjem har hun bragt historien om et land, der leder efter fordums storhed. Hun har fanget en stemning, der giver os associationer til alle de magiske bagtæpper fra barndommens gamle western film.

I Hillestrøms fotoværker står naturens storslåede kulisser tavse og forladte, som om de med vemodig længsel venter på, at 1950’ernes storhedstid med hovedværker som High Noon (Fred Zinnemann, 1952,), The Searchers (John Ford, 1956) og Rio Bravo (Howard Hawke, 1959) vender tilbage.

Genren byder typisk på simple temaer, der kredser om protest mod undertrykkelsen af den lille mand, og på forherligelse af den stærke, ordknappe og ofte ensomme knudemand, der klarer ærterne mere eller mindre alene. Samtidig rummer western film højaktuelle temaer som kvindefrigørelse, rovdrift på naturen og et nyt syn på historiske begivenheder.

Det er nærliggende at tro, at Donald John Trump ironisk nok har fundet inspiration i disse ærkeamerikanske western temaer, da han fandt på sit valgslogan: ”Make America Great Again”. Spørgsmålet er så, om han er bygget af det samme stof som en vaskeægte westernhelt?